Til kirken

I flere af vores materialer lægges der op til et besøg i den lokale kirke. Se hvilke under "TIl kirken" - "Projekter med kirkebesøg." Her kan kirken læse om de enkelte undervisningsmaterialer. I beskrivelserne er der lagt vægt på det, der er relevant at vide for kirken inden kirkebesøget. Desuden vil der være en guide til, hvad der er tænkt med kirkebesøget. Denne guide vil nogle gange være meget detaljeret og nogle gange mindre. Skoletjenesten sætter rammen og lægger op til samarbejdet mellem skolen og kirken, men det er ofte op til den enkelte lærer og kirken at aftale det nærmere indhold af besøget. 

Nogle materialer omhandler specifikke kirkelige højtider, hvor det vil være oplagt for klasser at besøge kirken til en snak om disse højtider. Disse materialer er følgende: "Julen for store og små," "Alle Tiders Påske," "Pesach - påskemåltid på jødisk vis," "Traditioner - mellem liv og død" (om bl.a. Allehelgen) og "SYNG med liv og lys(t)" (Om Kyndelmisse og Sankt Hans) 

 

Har I spørgsmål til kirkebesøget og har brug for at vide mere om det tilhørende undervisningsmateriale, er I altid meget velkomne til at kontakte os på mail eller telefon.