SYNG MED LIV OG LYS(T)

- Salmesangsprojekt i kirken og tilhørende undervisningsmateriale

I dette projekt får eleverne et kendskab til et repertoire af gamle og nye salmer, der tematisk knytter sig til temaerne: lys, kyndelmisse og Sankt Hans. De to sidste er begivenheder i det kristne kirkeår og samtidig folkelige traditioner, der fejrer lyset og to af årets overgange.

Undervisningsoplægget indeholder en elevdel og en lærerdel. I elevdelen er der salmetekster, tematekster og tilhørende opgaver. I lærerdelen er der introduktioner til hver salme og noder til salmerne.

Selve sangdelen afvikles denne gang i Nørrelandskirken i Holstebro (Se længere nede). Klasser mødes og synger salmerne sammen. Der vil til afviklingen være et varieret musisk akkompagnement og et fortællende indslag om Kyndelmissetraditionen og tematikken "lys."

Vigtigt! En forudsætning for, at eleverne får den bedst mulige oplevelse af det at synge sammen med andre ved afviklingerne er, at de har hørt og sunget salmerne igennem. (OBS! Tilmelding til eventen i kirken samt lydfiler til øvning længere nede)

Fag

Kristendomskundskab og musik

Målgruppe

3. - 6. klasse

Fælles Mål til materialet

Fælles mål Syng med liv og lyst.pdf

Praktisk info

Salmerne er indspillede og ligger tilgængelige her på siden. Der er børn, der synger salmerne med klaverakkompagnement. De kan bruges i klasserne til at øve efter.

 

Salmesangsevent i kirken

Klasser mødes til fælles salmesang i kirken - forhåbentlig en fyldt kirke med sangglade børn! Eleverne skal have øvet salmerne, inden de kommer til arrangementet i kirken. Der vil være en fælles opvarmning, korte introduktioner til alle salmer samt et fortællende indslag undervejs. Desuden vil akkompagnementet både være orgel og basun, og de to instrumenter introduceres også undervejs. 

Sted og tid

Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro

Tirsdag d. 2. februar 2021, kl. 10-11

Tilmelding

Senest d. 1. december 2020